Massage

Massage virker ved, at  musklerne gennemarbejdes fra udspring til til hæftning, hvorigennem der opnås øget blodgennemstrømning samt udskilning af ophobede affaldsstoffer i musklerne. Kredsløbet stimuleres og muskelbalancen øges samtidig med at immunforsvaret aktiveres.

Massagen virker afspændende og smertelindrende på øm og overbelastet muskulatur og endvidere opnås større bevægelighed i muskler og led. Massage har i langt de fleste tilfælde ligeledes en yderst positiv indflydelse på en anspændt og stresset psyke.

Massagen kan bruges til behandling af kroniske og akutte muskellidelser. Typiske symptomer på ubalance i kroppen er ømhed, stivhed i muskler og sener, hovedpine samt forringet smidighed.

Massagen tager altid udgangspunkt i klientens individuelle gener og symptomer. Derved kan behandlingen af 2 klienter, som umiddelbart har samme gener og symptomer, være forskellig.

Mange overser eller ignorerer de signaler som kroppen sender, fordi de er blevet vant til dem og har lært at leve med dem.

De fleste gener og symptomer kan behandles med 1 – 3 behandlinger.